Først i en sen alder har jeg stiftet bekendtskab med benævnelsen "sensitive børn og voksne".

Jeg er 50 år ...

Da jeg var yngre følte jeg mig ofte anderledes, lidt indadvendt, lidt genert – én som ikke bare kunne være ”med på beatet” – det var, som om det var vigtigt for mig at have mig selv med i det, jeg gjorde.
Det var ikke en principbeslutning, det var simpelt hen den måde, jeg fungerede på.
Det kunne så gøre, at andre opfattede mig som en duks eller en kedelig eller nørdet person. En del mennesker har faktisk haft behov for at marginalisere mig gennem tiden.
Jeg havde god kontakt til mine følelser, jeg havde et godt intellekt og nogle gode kreative evner.
Etik var også meget vigtigt for mig i mit arbejde og i min omgang med andre mennesker.
Jeg er nu fuldt overbevist om, at jeg er født sensitiv, og at det er et vilkår jeg har levet med hele mit liv.

I dag ville jeg ikke bytte min sensitivitet med noget andet. Jeg oplever det som en gave, en gevinst der beriger livet i den forstand, at det gør tilværelsen intens og "sand".

Jeg har oplevet Livets Skole som overordentlig hård.
Det at opleve ganske dagligdags påvirkninger som ligegyldighed, manipulation, uærlighed, kynisme fra andre mennesker meget stærkere end de fleste andre mennesker ville gøre det – det er hårdt! For de ting, du oplever, oplever du intenst og med mange sanser.
Hvis et andet menneske nedgør dig, så oplever du energien, ordene, mimikken, kropssproget – det hele særdeles intenst. Det hele går ind og påvirker dig.
Og for at det ikke skal være løgn, så kan du som sensitivt menneske tro de første mange gange, at du må have fortjent den dårlige behandling, du udsættes for.
Den del med skyldfølelsen synes jeg så slipper efterhånden, men det er stadig en prøvelse at møde mennesker i sit private liv eller arbejdsliv, som sender en meget negativ energi ud.

Som sensitivt menneske er dit udgangspunkt, at du selv er sandfærdig, så det er andre mennesker også.
Gennem mange skuffelser finder du så ud af, at det ikke altid forholder sig sådan.
Der er faktisk mennesker, som er fuldstændig ligeglade med sandheden, bare de får det, de vil have.
Du tager også det, andre mennesker siger, for pålydende.
Dvs. at hvis en anden siger til dig, at hun har forstand på det, I taler om, og hun siger det med stor overbevisning, så tror du selvfølgelig på, at hun taler sandt.
Og igen gennem utallige skuffelser erfarer du, at hun måske ikke har en pind forstand på emnet.

Et sensitivt menneske har derfor mange svære stunder, hvor man ikke forstår, at andre mennesker kan skøjte af sted på den måde, de gør i deres liv. Uden at reflektere, uden at bekymre sig om andre menneskers vel, uden at være ærlige, uden at tænke på fællesskabet.

Et sensitivt menneske, som bevarer sin sensitivitet, vil også ofte være meget god til at mærke, hvad der rører sig under overfladen i et andet menneske.
Og det er heller ikke altid sjovt. For det kan være nogle temmelig destruktive energier, man mærker, også selv om der kan være tilsyneladende pæne indpakninger i form af Emma-Gad-lignende ord, kønt udseende, smukke hensigtserklæringer osv.

I de unge år i et sensitivt menneskes liv, kan den sensitive derfor nogle gange være i tvivl om, om hun er rigtig klog. For når nu det menneske, du taler med, siger, at hun skam er ærlig, og du tydeligt kan mærke, at det er hun ikke, så bliver du jo i tvivl. Især hvis den anden har en meget overbevisende fremtoning.
Her vil dine erfaringer langsomt, men sikkert lære dig, at du meget ofte kan stole på din intuition/fornemmelse.

Jeg har et stort ønske:
Jeg vil gerne, at vi sensitive mennesker skriver med hinanden eller mødes og taler med hinanden.
Jeg vil derfor bede jer, som kan genkende nogle af ovennævnte ”symptomer”, om at skrive til mig.
I må også gerne skrive til mig, hvis I har børn (små eller store), som I oplever som sensitive.
Jeg vil meget gerne rådgive/vejlede ud fra de erfaringer jeg har fra mit private og arbejdsmæssige liv. Og jeg vil også meget gerne drage nytte af jeres andres erfaringer og viden.
Jeg tror, at vi har brug for hinanden!

Under hvilken form, vi skal mødes, hvor mange, hvornår og alle disse ting – dem må vi finde ud af efterhånden. Her er i første omgang en fremstrakt hånd.
OG: Jeg ønsker ikke, at vi skal ind under en bestemt hat. Vi skal ikke ind under en Rudolf Steiner-hat eller en specifik spirituel retning.
Vi skal simpelt hen ikke puttes ind i en bås, som på nogen måde kan virke sekterisk.
Vi skal bare kommunikere med hinanden, som dem vi er.

Jeg har selv haft stor glæde af at læse i følgende bog:
"Særligt sensitive mennesker" af Elaine N. Aron.
Så den kan jeg varmt anbefale.

Og så vil jeg slutte med at citere den kendte astrolog Christian Borup, som for nogle år siden i TV-programmet "Den sjette sans" sagde følgende:
”Man skal være meget meget meget meget meget meget stærk for at kunne være følsom”.
Jeg håber at høre fra nogle af alle jer andre derude!

Mange kærlige hilsner

Lene

D. 10. August 2009.